Demonstrate your social impact with ease

Et ensartet, tværgående mål og indikator for livskvalitet og oplevet trivsel på tværs af sociale domæner og organisationstyper.

Kommuner, virksomheder, serviceleverandører, NGO’er og impact-investorer bruger trivselspoint (WELLBY-metoden), fordi den kan bruges på tværs af målgrupper og indsatser.

Eksempler på social udvikling, udtrykt i trivselspoint (WELLBY) på en 0-10 skala

For kontekst, efter et år 1:

At være arbejdsløs: –0,5 trivselspoint om året
At blive gift: +0,3 trivselspoint
En fordobling af indkomst: +0,2 trivselspoint

Vi måler livstilfredshed (LS-1) over tid og oversætter ændringer til trivselspoint og omkostning (enhedspris) pr. trivselspoint.

Målinger bør laves med udgangspunkt i de udfordringer, som målgruppen oplever. Livstilfredshed (LS-1) og trivsel (WHO-5) er centrale målepunkter i et trivselsregnskab, men andre psykometriker kan også anvendes, f.eks. ensomhed (UCLA-3), stress (PSS-10) og helbredsorienteret livskvalitet (EQ-5D).

Livstilfredshed (LS-1)

Et af de mest anvendte mål for vurderet trivsel er livstilfredshed. Livstilfredshed måles med ét enkelt spørgsmål: “Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?”. Skala: 0 (slet ikke tilfreds) - 10 (fuldt ud tilfreds). Der er flere grunde til, at livstilfredshedsmåling er meget udbredt globalt. Spørgsmålet om livstilfredshed er nemt at indsamle, nemt at besvare og nemt at fortolke. Samtidig er det et af de mest udbredte trivselsmål i verden, og der er blevet indsamlet for millioner af respondenter i næsten alle lande i verden, begyndende for mere end halvtreds år siden. Spørgsmålet ligger bl.a. til grund for store internationale dataindsamlinger såsom World Happiness Report, Gallup World Poll, OECD, European Social Survey mv. (OECD, 2013)

Trivselspoint (WELLBY)

En WELLBY (Wellbeing-Year) udtrykker en ændring i livstilfredshed på ét point, i ét år, for én person, målt på livstilfredsskalen fra 0-10 (LS-1). Når vi ønsker at inddrage trivselspoint i vores samfundsbeslutninger, er det centralt at indrage et ensartet tværgående mål og indikator for livskvalitet og oplevet trivsel på tværs af sociale domæner, så vi f.eks. kan sammenligne virkningen af en stressindsats med en ensomhedsindsats. På den måde anvendes WELLBY-points som indikator for kvalitet, for hvor meget trivsel en indsats skaber, samt hvad enhedsprisen for en WELLBY er. I tråd med det britiske finansministeriums vejledning, UK Green book, anvender denne rapport WELLBY-enheden som indikator for livstilfredshed (Frijters P. & Krekel C., 2021).

Services

Vi bruger livskvalitet som udgangspunkt for at dokumentere og værdisætte jeres impact – videnskabeligt og transparent.

WELLBY

Trivselsregnskab (WELLBY rapportering)

Få en trivselsanalyse baseret på valideret måling af livstilfredshed (LS-1), trivsel (WHO-5) og andre psykometriker. Vi indsamler sociale data ved opstart og afslutning af indsatsen (som minimum - gerne flere). Rapporten viser udviklingen i deltagernes livstilfredshed, trivsel og andre målinger ift. indsatsens succesmål. Dertil præsenteres antallet af trivselspoint (WELLBY) skabt i indsatsperioden, samt omkostning (enhedspris) pr. trivselspoint.
Kom med i trivselsindekset (WELLBY indeks): Formålet med trivselsindekset er at sammenligne social udvikling, målt på livskvalitet og omkostning pr. trivselspoint, på tværs af sociale domæner.
WELLBYs opgøres ved enten at måle direkte på livstilfredshed (LS-1), eller ved at konvertere andre psykometriske mål, f.eks. WHO-5 til livstilfredshedspoint (LS-1).

Wellbeing at Work (WAW)

Trivsel omsat til produktivitet

Få vurderet, hvordan medarbejdernes trivsel påvirker produktivitet. Vi estimerer virksomhedens potentiale via tre veldokumenterede drivere: sygefravær, medarbejderomsætning og mentalt fravær (Presenteeism).
Modellen anvender en wellbeingmatric skala på 0-100. Livstilfredshed (LS-1) og trivsel (WHO-5) er anbefales som målepunkter, men andre psykometriker kan også anvendes f.eks. trivsel (SWEMWBS), stress (PSS-10) og mental fravær (iMTA).
Vi tydeliggør produktivitetspotentiale (kr) og ROI ved mentale sundhedsindsatser og trivselsprogrammer, samt understøtter ESRS-S1-rapportering (egen arbejdsstyrke).
Evidens indikerer, at mentalt fravær ofte vejer tungest i de samlede produktivitetstab, så det rummer en værdi.

CSRD / ESRS Social (S1–S4)

Fra trivselstal til ESRS Social

Trivselsregnskab og WAW nøgletal kan mappes til relevante ESRS S1–S4-krav og understøtte outcome-rapportering for egen arbejdsstyrke (S1), værdikæde (S2), lokalsamfund (S3) og slutbruger (S4).
På den måde kan I videnskabeligt dokumentere nøgletal til ESRS Social i CSRD-rapportering.

SROI

Social Return on Investment

SROI viser, hvor meget social og budgetøkonomisk værdi en indsats skaber pr. investeret krone. SROI-metoden bruger finansielle proxier og tager højde for modfaktisk udvikling, attribution m.m. Resultatet præsenteres som en ratio, fx 3:1.